Det lokale islæt

Er du på udkig efter en pålidelig og alsidig håndværker?

Din lokale tømrer i Mariager, Hadsund og Hobro

Er du på udkig efter en pålidelig og alsidig håndværker? Hos Tømrer & Bådebygger Finn Møller ApS har vi, i mere end 25 år fungeret som erfaren og professionel håndværksvirksomhed, med orden i tingene og et bredt kompetenceområde. Men vigtigst af alt brænder vi, som tømrer, for vores arbejde. Vi har respekt for gamle håndværkstraditioner og vi tager os tiden til at involvere os 100% i det enkelte projekt, hvilket naturligvis også indebærer, at aftaler og tidsfrister overholdes til punkt og prikke.

Uanset opgaven, går vi til arbejdet med positiv og målrettet fokus, og vi tager gerne et indledende møde, hvor vi kan forventnings afstemme og lave aftaler mht. tidsfrister, materialer mv.

Nyt tag

En af vores spidskompetencer er tagarbejdet. Vi udfører et effektivt tagskift til stærkt konkurrencedygtige priser og har naturligvis også mulighed for at gennemføre isoleringen. Som ved alle andre tømreropgaver, gælder det også ved nyt tag, at vi rydder op efter os selv. Dermed står du ikke står tilbage med et uoverskueligt byggerod når opgaven er udført.

Vil du se billeder af vores arbejde?

Friplejehjemmet Hobro (afsluttet)

Hobro

I Hobro har vi tidligere været i gang med et stort projekt; nemlig Hobro Friplejehjem, som lige nu er blevet bygget op helt fra bunden. Plejehjemmet har form som en stor firkant med en tagterrasse i midten, som beboerne nu har stor glæde af. I Hobro har vi lavet en del nybyg samt opgaver for Hobro Boligforening og private boliger. Desuden har vi stået for opbygningen af Maritimt Kulturcenter i Mariagerfjord.

Mariager

I Mariager har vi mange faste, lokale kunder, som vi udfører mange forskellige opgaver for. Det er især mindre serviceopgaver, så som et utæt tag, et trækkende vindue eller en dør, der binder, som vi møder hos vores faste kunder. Men gennem tiden har vi i Mariager også foretaget større opgaver, såsom tagskift og nybyggeri. Seneste større opgave, var en administrationsbygning på Mariager Høj- og Efterskole. Vi oplever, at vores faste kunder er glade for at have en lokal fagmand, som de kan stole på og kender, og vi sætter en ære i at leve op til vores kunders forventninger

Hadsund

I Hadsund har vi tidligere færdiggjort et større byggeprojekt på et hjælpemiddeldepot for Mariagerfjord Kommune, der sørger for opbevaring, udlån, reparationer og vedligeholdelse af hjælpemidler, såsom senge, kørestole, stativer og lignende.

Vi har også flere gange haft gode projekter i Randers og omegn, både for private, boligforeninger og produktionsvirksomheder, med rigtig gode resultater. Da vi kun har 20 minutters kørsel til Randers, giver det god mening for os at byde ind på projekter i området.

Kontakt os i dag

Tag kontakt i dag på tlf. 98 54 14 96 og hør nærmere, eller indhent et uforpligtende tilbud. Vi arbejder fra Mariager, som er vores base, ligesom vi også kører ud i området omkring os, fra Hadsund, til Randers og Hobro, derudover arbejder vi også i Mariagerfjord Kommune.